Som tidligere nævnt skal jeg bruge nyt udstyr til turen, da jeg ikke har noget som er let nok.
Planen er at lande på en baseweight på omk. 8 kg – (baseweight er vægten på alt i rygsækken som ikke kan spises eller drikkes) så der stadig er plads til at slæbe på mad og vand til flere dage af gangen (mad der rækker op til 7 dage, alt efter strækning, og i ørkenen skal jeg bære på ca. 6-7 ltr. vand).
Jeg har undersøgt diverse fora, blogs osv. og fundet frem til det udstyr som jeg selv mener er realistisk at anskaffe. Hvis jeg skal endnu længere ned i vægt skal det hele skaffes fra USA, og det vil blive en dyr omgang. Det selvfølgelig muligt at købe et lettere telt, men det Big Agnes telt jeg har på listen, har fået rigtig god kritik, og giver plads til at jeg kan have rygsækken inde i teltet når det regner i stride strømme.
Alternativt kan jeg selvfølgelig bare vente med at købe det hele til jeg kommer derover, men så får jeg ikke mulighed for at afprøve de forskellige ting, og øve mig i at pakke rygsækken, slå telt op/ned inden afgang.
Her er en liste over de ting jeg planlægger at anskaffe mig (inkl. link for dem som er gear interesseret og gerne vil se mere info):
UDSTYR TIL TUREN:
THE BIG THREE:
Rygsæk: Osprey Exos 58Regncover: OSPREY ULTRALIGHT RAINCOVER (Størrelse Large)Sovepose: Enlightend Equitpment RevelationTelt: Big Agnes Copper Spur HV UL2 Sponsoret af EDO / www.Qookshop.dk – TAK!Footprint til telt: Big Agnes – Sponsoret af EDO / www.Qookshop.dk – TAK!Liggeunderlag: Therm-a-rest NeoAir Xlite
TØJ:
Dunjakke: Mountain Hardwear Ghost WhispererRegnjakke: Outdoor Research Helium 2Sko: Altra Lone Peak 3.5 – Der skal bruges 3-4 par sko, men jeg køber dem undervejs når det bliver nødvendigt.
BLANDET:
Myggenet: SEA TO SUMMIT – Ultra-Fine Mesh Headnet
Microfiber Håndklæde: SEA TO SUMMIT – DryLite Towel (Størrelse Small)
Paksække: SEA TO SUMMIT – Ultra-Sil Nano Dry Sack (2 stk 13L, 1 stk 20L – forskellige farver)
Paksæk: SEA TO SUMMIT – Big River Dry Bag (1 stk 3L – vandtæt til elektronik/kamera)
Micro Spikes: Snowline Spikes light
Isøkse: (køber i USA, da jeg ikke skal bruge den de første 1100 km af turen)
Vandfilter system: Sawyer SqueezeVandrestave: Black Diamond Alpine Carbon Corkmadlavning: Toaks Titanium 750mlmadlavning: Toaks SporkGasblus: BRS-3000T Ultralight gas stove burner
Madbeholder: BearVault BV450 Food Container (anskaffer den senere på ruten, da den først skal bruges efter ca. 1100 km)
ELEKTRONIK:
Powerbank: Ravpower 20100mhA
Charger: Rawpower wall charger with quick charge (able to recharge powerbank in 4.5 hours!)
MicroSD kort til video: 15 stk 64gb kort
SDkort til billeder: 10 stk 64gb kortKamera: Fujifilm X100F Sponsoret af Fujifilm Nordic TAK Ib!!
Kortlæser til iPhone: Lexar MicroSD card reader iPhone
Drone : DJI Spark – så jeg kan lave nogle anderledes video optagelser undervejs
Ur : Suunto Core all black – ABC ur
GPS/SOS: Spot, Gen3
Hvis du har nogle forslag/alternativer til vandreudstyr som du mener at jeg skal have med, eller har du erfaring med noget andet end de ting jeg har skrevet på min ønskeliste? Så skriv det endelig i kommentar feltet 🙂
Mit primære mål er, at alt skal være så let som muligt, men stadig uden at gå alt for meget på komprimis med kvalitet og komfort 😉
Efterhånden som jeg får anskaffet mig de ting jeg skal bruge, bliver de streget over på listen, eller jeg tilføjer når jeg kommer i tanke om noget der mangler 😉 (der mangler noget tøj og førstehjælps ting.)
Jeg vil filme hele turen med min iPhone 7 Plus, med Filmic Pro app’en, som kan give bedre video kvalitet end iPhones egen video app, og samtidig giver den mulighed for at justere mere på videoen i form af farver, kontrast osv.
There are 2 comments
Pingback:'Trial Run' - test af udstyr | Me And The PCT
Pingback:DJI Spark skal med på vandretur | Me And The PCT