Som tidligere skrevet skal jeg på forhånd forsøge at planlægge cirka hvor på ruten jeg får brug for at fylde op med mad og evt. udstyr. Så planlægning … held og lykke med det ! For før jeg rent faktisk kommer igang med at gå, kan jeg umuligt vide hvor langt jeg kan gå om dagen.
For eksempel er der ca. 33 km til det første sted, hvor jeg kan købe mad. 33 km, tænker du, det er jo intet problem! – nej det forventer jeg heller ikke, men jeg ved af erfaring, at hvis jeg starter en vandretur med at gå 30+ km, så er mine fusser og ben rimelig ømme dagen efter, hvor jeg så igen skal gå ca. 33 km til næste mulighed for at købe mad.
Og hvis jeg er uheldig har jeg også fået et par lækre vabler, og så er det ikke verdens fedeste at skulle gå så langt.
Derfor vil jeg gerne starte lidt langsommere, og stille og roligt arbejde mig op til at kunne tage nogle grimme ryk på 60-80 km, hvilket vil give mig mulighed for at få nogle flere zeroes (zeroes er dage, hvor man ikke vandrer).
Så planlægning? … ja held og lykke med det 🙂
I starten af turen er det selvfølgelig ikke et kæmpe problem, da jeg jo bare kan tage mad med til 2 dage og planlægge at jeg starter med at gå 15 km om dagen. Easy peasy.
Men så begynder jeg at skulle op og ned i bjerge, og pludselig går jeg ikke så hurtigt mere, måske. Og hvis jeg har planlagt at tage en strækning på 7 dage indtil næste gang jeg stopper for at forsyne, så kan min plan gå helt galt, hvis det pludselig bliver til 8 dage, eller 9 dage, pga. et eller andet uforudset.
Og jeg skal jo altså også fotografere 😉
Jeg har en eller anden lille romantisk drøm om at komme gående på ruten og pludselig åbner der sig det mest fantastiske landskab foran mig. Og så kan jeg bare sige til mig selv: “mig selv, her skal vi da bo et par dage :)”
Både for at kunne fotografere i ro og mag, men også for bare at nyde friheden og fleksibiliteten.
Men sådan noget kræver så pludselig at jeg efterfølgende skal til at rette i hele planen, for nu skal jeg jo dele de “tabte” kilometer ud på de resterende dage, og har jeg overhovedet taget mad nok med til at nå næste by inden jeg DØR af sult? 🙂 – aj ok, lidt dramatisk måske, men you get the point, right?
Heldigvis findes der hjemmesider som PCT planner, hvor man plotter sine data ind, og så får man en oversigt over forsyningssteder, og over hvor mange dage/km der er fra A til B til C osv. Men tanken om at sidde og bruge en masse tid på at taste info ind, som så aligevel ikke holder – ja det irriterer mig lidt, men samtidig er det enormt spændende at sidde og rykke rundt og se hvordan hele planen ændrer sig.
Og på den anden side er der helt klart noget charme ved at tage tingene som de kommer. Skærmmende charme 🙂
Jeg har ikke formået at finde andre som har postet deres planer online – og det kan da godt for mig til at føle mig totalt ene og uvidende, selvom jeg udemærket er klar over, at alle de andre som skal på denne tur – eller som har været på den – har siddet i nøjagtig samme situation.
