Det perfekte rejsekamera findes jo ikke 🙂

At vælge et kamera, er allerede under “normale” omstændigheder svært.

Når du først har fundet ud af, hvad kameraet skal bruges til, har du egentlig frit valg på alle hylder og skal ‘bare’ finde ud af hvilken prisklasse du vil acceptere. Derefter bliver dit valg baseret på din smag, da de fleste kameraer i samme prisklasse/type performer meget ens.

Men forestil dig så lige at du skal ud og rejse, og at vægten på kameraet dermed pludselig også har rigtig stor betydning!

Så skal du for alvor til at finde et kompromis, som du kan leve med. Vægten er lige et ekstra benspænd (jo jo, nogle gange er fotografi jo nærmest liv eller død).

The Pacific Crest Trail og et kamera.

Jeg skal jo, som du allerede ved, afsted på dette kæmpe eventyr med rygsæk, telt og alt hvad der ellers hører til for at kunne klare sig alene ude i naturen.

En af udfordringerne i min planlægning er, at jeg skal bære på det hele, helt selv. Specielt de første ca. 1100 kilometer er mere eller mindre ørken. Og det betyder at jeg skal bære alt det vand jeg får brug for, hvilket jo ikke er let 😉 (altså, det er let nok at bære vand, det gør man jo i en beholder .. men vand er tungt 😉 )

Derfor er mit fokus på at få rygsækken, og alle mine andre ting, til at veje så lidt som overhovedet muligt.
Jeg forventer at min mad og vand til tider vil ligge på ca. 8-9 kg. Oveni i det skal lægges min rygsæk med telt, sovepose osv.– som ligger p.t. på lige under 8 kg.

Og så er det, at det pludselig har stor betydning, hvor meget sådan et rejsekamera vejer.

Så, nu skal jeg altså beslutte hvor stort et kompromis jeg har lyst til at leve med på billedsiden.

Til daglig er mit foretrukne kamera et Nikon D810 med diverse objektiver. Det leverer en fantastisk kvalitet på alle leder og kanter.

Men at slæbe sådan en monstrum med på mine 4300 km, ville være ren selvsabotage, da det er alt, alt for tungt. Desværre.

På grund af den kvalitet jeg er vant til med mit Nikon, kan jeg ikke leve med at nøjes med billederne fra min mobil telefon. Selvom de efterhånden gør det vanvittig godt. Mobilerne. Men i mine øjne bare ikke godt nok til at kunne bruges til noget seriøst efterfølgende. Detaljerne og det dymamiske omfang er simpelthen for ringe på mobilskud – til the facebook og the instagram er det rigelig fint!.

Men det er ikke kun det, jeg vil bruge billederne til.

Dog er jeg tilfreds med videokvaliteten på min telefon, så den skal bruges til min daglige Vlog.

Igang med at undersøge mulighederne

Sony RX100

Denne serie af kameraer (Der er 5 modeller pt.) er et meget populært rejsekamera. Faktisk er det et ret populært kamera generelt, – og med god grund. Sony RX100 var derfor den første mulighed jeg kiggede på.

1″ sensor, lysstærk objektiv og en god zoom der dækker de flestes behov (alt efter hvilken model af RX100 man kigger på, er det mellem 24-100mm). Og størrelsesmæssigt er det et kamera man kan have med sig, uanset hvad man skal.

Problemet er bare, at det stadig er en lille sensor i forhold til APS-C/FullFrame. Så den leverer ikke en detaljegrad, som jeg vil være tilfreds med.

De små fine detaljer mangler. Bevares, det er der absolut ingen, der vil opdage på The Facebook eller The Instagram. Men jeg har planer om at redigere mine billeder når jeg kommer hjem. Og så ved jeg, at der vil komme nogle vanskeligheder, som vil kræve ekstra redigeringsarbejde at løse.

Men Sony RX100 er absolut et af de fedeste rejsekameraer på markedet, til folk som ikke er lige så krakilske som mig 😉 (eller som ved at Facebook/Instagram er de eneste steder, de vil bruge billederne)

Næste step up, som vi siger på engelsk, er:

Fujifilm X100F

Jeg har faktisk længe haft besluttet mig for, at det skulle være Fujifilm X100F, jeg skulle have med vestpå.

Det næsten perfekte rejsekamera på mange måder: Kompakt, og med en APS-C sensor, og dermed helt ok detaljegrad. Og farver der – direkte ud af kameraet – kan bruges til whatever man nu syntes – helt uden at man faktisk behøver smide filtre på eller redigere først.

Fujifilm har faktisk allerede lovet at låne mig et X100F til min tur.

Og på mange måder vil det opfylde mine krav og behov. Men jeg er stadig ikke helt 100% tilfreds med de små fine detaljer. Og de har altså betydning når man skyder landskaber, så træer og andre detaljer ude i horisonten ikke bare er grønne ‘klatter’.

Men som sagt: X100F’eren er rigtig god når det kommer til størrelse og vægt – så det er et kompromis jeg er villig til at acceptere.

35mm, som er den brændvidde Fujifilm X100F har, er godt nok ikke min favorit til denne tur. Mine primære billeder vil være landskaber (eller det er ihvertfald det jeg regner med), der vil 28mm nok være bedre, men igen, 35mm er acceptabelt og et kompromis der absolut er til at leve med.

Det “perfekte” valg

Det perfekte valg findes altså ikke – eller jo, hvis mit Nikon D810 vejede 100 gram 🙂

Men nu har jeg så kigget nærmere på en ekstra mulighed:

Leica Q

Og det viser sig at være det perfekte rejsekamera for mig, på denne tur:

Full-frame sensor, der leverer så tæt på den detaljegrad og kvalitet, som jeg er vant til fra mit Nikon (og nogle gange endda bedre!).

28 mm objektiv, så jeg får altså lige en del ekstra med i billedet.

Der er (alligevel) to kompromiser ved dette kamera: Det er lidt tungere end Fujifilm X100F. Og så langtidseksponeringen: Af uransagelige årsager er langtidseksponering så mystisk på Leica kameraer, at du ved ISO100 kan eksponere i 2 minutter, hvilket jo egentlig er ret fedt. Men hvis du bruger ISO200, så har du kun 1 minut .. og så videre.

Det betyder at du på ISO 3200 kun har 4 sekunder at eksponere i. Så nat fotografering af mælkevejen bliver nok ikke helt optimalt, desværre.

Jeg trøster mig med, at jeg sikkert alligevel ikke kan holde mig vågen til at skyde nattehimlen 😉

I have a winner: Leica Q

Som sagt har jeg gået med de her overvejelser i et års tid, mindst. Men da jeg jo i princippet ikke har skullet bruge kameraet før jeg tager afsted, har jeg heller ikke haft travlt med at blive enig med mig selv. Det er dog absolut en af de ting, jeg har overvejet igen og igen og igen.. Hvorimod andre ting til turen, som i bund og grund er langt vigtigere, som for eksempel valg af telt, sovepose rygsæk, er blevet besluttet relativ nemt 🙂 (dog efter grundig research).

Hvis du er blevet nysgerrig på min tur, kan du følge med på min hjemmeside, min Instagram, eller min Youtube kanal, hvor jeg vil Vlogge dagligt når først jeg er kommet afsted.

Kort sagt:

Det perfekte rejsekamera er meget indivivuelt og afhænger helt af krav og formål.

Her er en hurtig oversigt over fordele/ulemper ved de 3 kameraer jeg har overvejet. Set ud fra mine (til tider urimelige) krav. Så mine plusser/minuser  vil absolut ikke gælde for dig der “bare” vil have et godt kamera med på din “almindelige” rejse, for at  få flotte billeder. Hvis det er din situation, vil jeg klart anbefale Sony RX100 serien. Fuji X100F er godt nok et bedre kamera på mange måder, men da det ikke har nogen zoom, vil RX100 være mere fleksibel, og dermed passe de fleste godt.

SONY RX100
Plus: Lille, let, god allround zoom. Lysstærkt objektiv(f/1.8-2.8) så det klarer sig ok i dårligt lys. WiFi. God videokvalitet.
Minus: Relativ lille sensor, hvilket gør at du mangler de små fine detaljer, hvis du vælger at forstørre/redigere billederne.

FUJIFILM X100F
Plus: APS-C sensor, rigtig god billedekvalitet. Lækre farver. Flot kamera 😉 Klarer sig rigtig flot i dårligt lys (f/2.0). WiFi. God størrelse.
Minus: Middelmådig video, “kun” 35mm – de fine små detaljer “smelter” lidt sammen.

LEICA Q
Plus: Fullframe sensor. Fantastisk billedekvalitet. Meget lysstærk objektiv (f/1.7), WiFi. God vidvinkel(28mm).
Minus: Dårlig video, Dårlig/fjollet langtids eksponerings mulighed. Tungere end de andre.