Nu er jeg nået dertil i processen hvor “alle ting” er på plads, og the waiting game kan gå igang.

Det er så den sværeste del af det hele må jeg indrømme 🙂 tiden slæber sig afsted, men jeg tror jeg kan vinde det der the waiting game 🙂

Der er stadig er par småting som ikke er på plads endnu, men det er ting som jeg løser når jeg lander i USA. Hvilket jeg gør den 31. marts

For det første skal jeg have et sim kort til min telefon, da mit abbonoment hos 3, og deres 3 like home, er total ubrugeligt for folk som skal være ude og rejse i længere tid.

Det betyder at jeg skal købe et abbonoment som virker mens jeg er i USA, og har data nok til at jeg kan uploade mine Vlogs. Men det skal nok kunne løses.

Så mangler jeg et par småting til turen, men jeg har booket et hotel lige med siden af REI i San Diego (en stor outdoor butikskæde) så jeg kan få styr på det også.

Jeg skal også bo hos et Trail Angels par i San Diego, inden jeg den 5. April skal starte turen. så der har jeg chancen for at få styr på det jeg måske har overset, og får chancen for at møde nogle af dem jeg kommer til at se på turen også.

Resupply

Resupply tager jeg i stiv arm, jeg medbringer mad til de første 2-3 dage, og ved at jeg har mad nok til det første sted hvor det er muligt at resupply. Derefter tror jeg det kommer helt automatisk 🙂
Jeg har ihvertfald besluttet mig for at jeg ikke vil bekymre mig mere om det, da man hurtigt kan ende med en meget udførlig plan, som så viser sig ikke at holde.
Og det tror jeg faktisk vil være mere stressende, end bare at tage tingene én dag af gangen.

Men det finder jeg jo hurtigt ud af. Lige nu spiller jeg bare sej 😉

Og for pokker hvor tiden går hurtigt! når jeg lige sidder og kigger på mit opslag igennem, slår det mig at jeg jo skal afsted “lige om lidt” crazy!

Træning inden turen?

Da jeg ikke skal købe flere ting (det var noget af det fedeste at finde alt det udstyr jeg skulle have. MEGA fedt 😉 ) og har fået læst internettet igennem med info om turen, er jeg gået igang med at træne istedet.

Det bliver til gåture til arbejde og hjem igen, flere gange om ugen, inklusiv en tur rundt om Damhussøen om morgenen også. Jeg kunne selvfølgelig gå i træningscenter, men uanset hvad jeg gør, så er det aldrig det sammen som at gå ude i naturen, op og ned at bakker og så videre, og det har vi jo ikke ligefrem masser af.
Men ved at gå med min rygsæk (fyldt op selvfølgelig), vil mine fødder og ryg ihvertfald vænne sig til læsset, og så skal resten nok komme hen af vejen.

Planen er at tage det roligt i starten, da det ofte er den fejl mange begår (har jeg læst). De tordner ud af porten med 100km i timen, og ender efter to dages tid, med at skulle bruge en dag eller to, på at hvile deres ben og pleje nogle grimme vabler.

Jeg har afsat rigelig tid til at gennemføre turen, så kan jeg godt klare at tage det med ro i starten, og så senere hen få gang i nogle lange lange dage med 30,40,60 Km. Eller det er da ihvertfald tanken 😉

Godmorgen Rod!

SÅ hvis du en fyr om morgenen med rygsæk på, som ligner en der måske hellere ville ligge derhjemme og sove 😉 så sig endelig “Godmorgen Rod!”.
Min morgentur starter kl 8, rundt om Damhussøen, og derefter ud af Roskildevej og op gennem Vesterbrogade, iden jeg ender på mit arbejde kl 9:30 ish.

Let the waiting game begin 🙂