Det begynder at gå hurtigt nu! Tiden nærmer sig med hastige skridt, og mine sommerfugle i maven bliver større og større!
Min checkliste til Pacific Crest Trail er der styr på (ihvertfald de “store” ting). Så jeg kan ikke rigtigt gøre så meget mere, andet end bare at vente… Og kontrollere mit udstyr osv. – igen og igen 🙂
Jeg har samlet en lille liste over de ting/dokumenter som der skal være i orden inden turen, som du kan se, er det jo ikke synderligt meget, eller vanvittig tidskrævende for den sags skyld.
Det er alt sammen noget man stille og roligt finder ud af under vejs i sin research, men her er listen, så er der lidt mindre research til dig, hvis du selv har fået lyst til at prøve kræfter med The Pacific Crest Trail.
Resten af det der skal være styr på er, hvilket udstyr man skal have med – og her har det meste af mit research fokus ligget 🙂
Derud over skal der besluttes, hvor på ruten man vil lave sine resupply, men her har jeg – som tidligere nævnt – besluttet at være lidt mere loose, og tage tingene som de kommer. Og hvis det viser sig at være en dårlig ide, kan jeg jo altid rette op på det undervejs.
Checkliste til Pacific Crest Trail
1 – PCT Permit
Godkendt start dato – 05 April 2018. Permit modtaget
https://www.pcta.org/discover-the-trail/permits/long-distance-permit-application/
2 – US B1/B2 Visa
Godkendt – og klisteret i mit pas (Efter en tur på ambassaden)
http://www.ustraveldocs.com/dk/dk-niv-typeb1b2.asp
3 – Ansøgning til at gå ind i Canada Via PCT
Godkendt – (Skal have dokumentet på sig hele tiden, mens man er i Canada)
http://www.pcta.org/wp-content/uploads/2012/09/PCT-Canada-Entry-Form-10-26-15.pdf?x19115
4 – California Camp Fire Permit
Godkendt – Online “kursus” gennemført.
http://www.preventwildfireca.org/Campfire-Permit/
5 – Fly Billet
Booked – Norwegian, 15,5 timer med Mellemlanding i Oakland.
6 – Rejseforsikring
Mit eget forsikrings selskab kunne ikke hjælpe (Danske Forsikring) så planen var at bruge Gauda, da de var relativ billige. (De rejseforsikringer man normalt køber/har igennem sit forsikrings selskab dækker kun 2-3 måneder. Så kontroller det hvis du skal afsted på en længere tur. Jeg fik dog lige et tip om at TRYG måske var en mulighed.
Og det var de! Lidt dyrere end Gauda, men til gengæld dækker de også ekstremsport og bjergbestigning.. Og baggage. Så de er helt klart et kig værd! Tak til Lars for den info 🙂
https://tryg.dk/rejseforsikring
7 – Hotel
Booked – Jeg overnatter 2 nætter på et hotel i San Diego hvorefter jeg skal være hos et Trail Angels par i 3 dage, inden jeg drager mod Canada.
8 – Scout & Frodo i San Diego
Det virker som en fornuftig idé at bo hos enten Scout & Frodo, eller andre Trail Angels, inden man skal afsted på sit eventyr. Scout & Frodo har plads til en del hikere, og hjælper med at få de sidste ting på plads inden du skal afsted (eller de viser og fortæller dig hvordan og hvorledes, du skal selv klare det). Folk som har boet hos dem tidligere har kun rosende ord om dem. Samt de kører dig til starten af ruten om morgenen, så det er super fornemt.
9 – Div. abbonomenter
Som “normal” person her i danmark, har man jo et hav af abbnomenter som sikkert ikke giver mening at betale til mens man er væk på sådan en lang tur. Så man skal lige huske tlf. netflix, hbo, spotify osv. som man måske ikke får brug for.
Der er ihvert fald ingen grund til at betale for det hvis det ikke bruges. (Adobe betales som regel pr/måned, men er bundet på et år, så der kan det ikke altid betale sig af afmelde).
Og husk at mobil abb. i usa er pisse dyrt i forhold til herhjemme i danmark.
10 – Arbejde og pension
Da man umiddelbart ikke får lov til at holde 6 måneders ferie, vil der sikkert være måneder hvor man ikke får lån.
Så der skal man vælge om ens pensionsordning skal sættes i bero – så man ikke pludselig får en regning fra dem.
Fagforening osv. behøver ikke blive indblandet hvis du beholder samme job når du kommer retur fra din ferie/orlov.
11 – PCT Træning
Er igang – går til og fra arbejde, samt en morgentur rundt om Damhussøen. Selvfølgelig med tung rygsæk, så mine ben og ryg kan vænne sig til at slæbe på på den tunge vægt.