Trial run i Sverige

Som skrevet tidligere på bloggen har jeg planlagt en trial run i Sverige.
Så forleden tog jeg en tur til vores naboland, nærmere bestemt til Åstrop. Åstrop ligger ca. 3 timer fra København (med offentlig transport) og der starter en vandrerute, som hedder “Ås til Åsleden”. Den er ca. 160 km lang, men planen var at bruge bare en del af ruten til at teste det udstyr jeg skal have med til USA, og samtidig få et nogle kilometer i ben og fødder.

Åsleden er i øvrigt en del af en ca 1000 km lang rute der hedder Skåneleden som går igennem det sydlige Sverige (deraf Skåne-leden 🙂 )

Video redigering

Jeg har samtidig haft mulighed for at lave nogle videoer og prøve af, hvordan det er at redigere dem om aftenen.

Videoerne af min trial run i Sverige kan du se her, (hvis du ikke allerede har set dem) og få en lille ide om, hvad du kan forvente af mine videoer når jeg kommer til USA.
Selvfølgelig bliver de nok med lidt mere action og følelser involveret. Og så forventer jeg at kunne vise langt flere smukke billeder af landskabet og de mennesker jeg møder på min vej.

Allerede nu har jeg indset, at jeg ikke kommer til at bruge et fancy redigering program, som jeg egentlig regnede med. For hvis jeg får for mange muligheder, bliver jeg jo aldrig færdig med at lave en video, da jeg hele tiden liiiige kan ændre på farver, lys, kontrast osv. osv. 🙂

Derfor vil jeg nøjes med at bruge iMovies, som kan de mest basale ting. Og når alt kommer alt kommer til alt, er det jo trods alt indholdet der er det vigtige! … eller det har jeg ihvertfald overbevist mig selv om nu.

Hvad har jeg lært af min trial run i Sverige

Jeg har fundet ud af, at mine fødder og ben umiddelbart godt kan klare ihvertfald 20-25 km om dagen uden at være “ødelagt” dagen efter. Så hvis jeg lægger ud med et efter et par uger i den hastighed er jeg overbevist om at 30+ km ikke bliver noget problem overhovedet. Jeg har  ihvertfald ikke nogle gener her efter at have gået ca. 50 km på de 2 dage i Skåne (plus det løse)

Jeg har også lært, at jeg er nødt til at gå i sko/støvler med tykkere eller stivere sål, da de første vandresko jeg har købt, gjorde at jeg fik ondt i min venstre fod.
Det havde jeg heldigvis allerede fundet ud af inden jeg tog afsted til Sverige, så jeg nåede et smut forbi Eventyrsport) og købe et par sko, som har været helt fantastiske at gå i. Ingen vabler! Perfekt.

Det med vådt telt gik mig til åbenbart rigtig meget på kan jeg se på videoerne nu 🙂 – men jeg tror at det er fordi jeg er bange for at ødelægge mit udstyr inden jeg overhovedet er kommet rigtig igang 🙂

Min sovepose, liggeunderlag og hovedpude virker perfekt! Eller det vil sige: Jeg har lige det problem, at jeg kan ikke sove på ryggen, og når jeg ligger på siden på det hårde underlag, får jeg ondt i armen, – så det skal jeg lige have regnet ud, hvad jeg skal gøre ved 😉
Opgaven ligger i at løse, hvordan man spreder sig mest muligt i en sovepose hvor der ikke er plads til at sprede sig 😉 og man skal jo gerne have armene indenfor soveposen, ellers kommer man til at fryse.

Mine vandrestave blev jeg rimelig gode venner med, allerede i løbet af den første dag. Specielt op og ned af bakker, kan jeg se fordelen, og mine arme kunne mærke forskellen 🙂 så der bliver altså taget en rimelig belastning fra ben og fødder ved at bruge vandrestave.

Maden overraskede mig dog mest. Jeg forventede at have alt for lidt med, men det viste sig at jeg aldrig rigtig nåede at blive sulten nok, så jeg spiste kun omkring halvdelen af alt det jeg havde pakket.

Ås til Åsleden

Alt i alt var det en god tur – selvom jeg kedede mig til sidst 🙂